TILLID TIL OS SELV; TILLID TIL AT DER ER BRUG FOR ALLE

Noget at det, jeg selv har arbejdet på i mange år, er at genfinde TILLIDEN til, at det er trygt at være og vise, den jeg er.

Jeg tror, mange lysarbejdere kan genkende dette:

At vi ubevidst er eller har været bange for at blive set, blive synlige, eller udfolde vores evner. Urgamle traumer i os selv, samt menneskehedens kollektive frygt og begrænsninger har sin indflydelse.

Sandheden er heldigvis, at det er GODT for ALLE, når vi tør vise, hvem vi er, tale vores sandhed og følge vores intuition og vores vej.

Det er godt for alle, SELV når nogle ikke bryder sig om, at vi pludselig vælger at slå ind på den vej, som er vores.

Det er godt for HELHEDEN, når vi tør stå i vores LYS og ESSENS, som er unik. Det vil sige ENE-stående!

Ingen andre har din eller min essens og ingen andre kan forvalte de evner, frekvenser og vibrationer, som du eller jeg har adgang til. Qua de erfaringer vi har gjort os i vores evige fortid....

Vi er alle forskellige, og det er godt sådan. For der er brug for os alle. Til at gøre det, vi nu hver især gør bedst og glædes over.

Derfor er det umuligt at sammenligne os med andre. HELDIGVIS, ik?

I mange år holdt jeg mig tilbage fra at formidle spirituelle emner og frekvenser, selvom det var det, jeg brændte for. Jeg følte ikke, at jeg havde noget at byde på, som ikke allerede var sagt og skrevet..... i teosofien, af Martinus, af andre dygtige lærere.

Jeg tænkte, at jeg hellere måtte vente til, jeg fik fuldt overblik (kosmisk bevidsthed...) før jeg begyndte at udtale mig om noget.

Jeg tænkte også: Der er så mange alternative behandlere, undervisere og healere. Er der virkelig brug for flere?

Indtil jeg en dag mærkede, at INGEN jo har sagt, forklaret, formidlet, arbejdet med disse emner og frekvenser PÅ MIN MÅDE, FRA MIN ESSENS. For den tilhører kun mig.

Jeg fandt tilliden til, at hvis bare der var enkelte derude, der havde glæde af MIN MÅDE at gøre det på, så var det jo det værd....

Jeg mærkede også, at med mindre jeg turde træde frem, fra det bevidsthedsniveau, jeg repræsenterede, ville jeg ikke få brudt med de indre mure og begrænsninger, jeg havde i mig.

Jeg havde følelsen af, at jeg VAR NØDT til at gå vejen - direkte igennem frygten - hvis jeg skulle nå frem til at hvile i at være MIG og NYDE at være i en fysisk krop på Jorden.

Min pointe med alt dette er:

Når vi finder ind til vores autentiske udtryk, kommer vi med vores unikke essens/lys til at skille os ud fra mængden.

Det skal vi turde, samt have tillid til at verden/universet passer på os alligevel...

Når først vi tænder vores lys og gør det, som vi elsker, så skal de rette sjæle nok finde vej til os. Ligesom der sandsynligvis er nogen, som vil falde fra. Det er helt naturligt, lad det ske.

Hav tillid til at der er NOK TIL ALLE og hav tillid til at der er brug for ALLE i livets mandala. Hvad end vi er kaldet til at arbejde med.

Der er brug for både DIN og MIN måde at gøre tingene på, at være på...
Selvom vi måske arbejder indenfor samme felt, så gør vi det forskelligt...

For alt vi gør og er, stråles ud fra vores unikke vibration og essens.

Det vigtigste vi kan gøre, er at lytte efter, hvad der kalder på os og turde handle på det, uafhængigt af hvad andre mener om det.

Hav tillid.

What is meant to be, will be. En blomst er designet til at blomstre, og på samme måde er vi designet til at stråle vores essens og dele de evner og talenter, vi har med os.

Vi er ALLE lige elsket, værdsat og lige VÆRDIGE, uanset hvad og hvor i livet vi befinder os.

Lad os støtte og opmuntre hinanden til at følge vores kald og vej. På den måde går samarbejdet på de indre planer smukt op i en helhed.

KH Mette

Del siden