Egypten: Solens Land

Egypten 22 - 29 februar 2020

Vi havde en skøn første dag ved Giza! Først morgenmad på hotellets terrasse med udsigt til Sphinxen og Pyramiderne. Derefter god tid på området.

Der var en venlig vagt i kongekammeret, så vi fik 25 min derinde til energiarbejde. Det er tydeligt at mærke, hvordan kammeret blev brugt til indvielser og aktivering. En lodret energistrøm løber gennem kammeret.

Alle tre pyramider kom i spil - som faderen, moderen og barnet. Især var vi berørt af den midterste pyramide, som holdt en smuk feminin magenta/lyslilla energi - som nu aktiveres i et kærligt samspil med den maskuline store pyramide.

Medens enkelte gik til den tredje pyramide, barnets energi, satte jeg mig ud selv i ørkenen, og mærkede en solkraft bevæge sig ned igennem chakrasystemet, som jeg bedst kunne definere som Horus - dvs barnet, syntesen af foreningen mellem maskulin og feminin.

Jeg tolkede det, som om barnets energi nu kan få plads til at begynde sin blomstring i Jordens felt. Jeg mærkede glæde, grounding, frihed og tillid til den proces, der er igang på Jorden nu. Især bemærkede jeg, hvor meget jeg nød dagen, arbejdet, stedet og samværet med de medrejsende!

Og vi sendte også bunker af kærlighed til den smukke Sphinx. Jordens vogter af det rene hjerte. Vi mærkede hendes sorg og udmattelse - men også hendes taknemmelig for vores besøg og lysarbejderes indsats på Jorden. Vi mærkede hvordan hun fyldtes op og selv begyndte at lyse indefra i fornyet håb og tillid til, at menneskeheden snart er klar til at bære sig selv og tage ansvar for livets udfoldelse.

Samme aften fløj vi videre til Luxor. 

Kongernes Dal

Vi satte lysarbejdet i gang ved Luxor-templet (se sidste afsnit) dagen før vi krydsede Nilen til Vestbredden og begav os mod Kongernes Dal. Om natten havde tre af os haft ret ubehagelige drømme om at ligge fanget i en sarkofag. Først stoppede vi ved Dødetemplet. Jeg er ikke en fan af dette sted, opført som power symbol af dronning Hapshepsut og hendes arkitekt og allieret, Senmut, en højestepræst fra Karnak. Vi mærkede da også, at noget skulle renses på stedet og mange sjæle sad "fast" i energien omkring stedet, pga ofringer, misforståelser, magtmisbrug og forvrængninger. 

I Kongernes Dal tog tre af os ned i Seti´s grav. Det er den største grav og den dyreste, men vi kunne mærke, vi skulle noget dernede. Det var ikke nemt at gå ned ad trapperne til graven. Energien var tung og greb ud efter os, så halsen snørrede sig sammen. Jeg gik forrest og kaldte beskyttelse ind omkring gruppen. Det hjalp - energien veg tilbage for kristus-lyset. Nede i graven blev vi trukket ind i et siderum, og stod og funderede lidt over vægtegningerne. Pludselig mærkede vi, Setis tilstedeværelse og at han skulle bruge en lyssøjle til at stige op igennem. Noget af hans energi havde siddet fast i graven pga forbandelser, der var kastet på ham. Da vi mærkede ham suse op i lyset, føltes en stor frihed, glæde og taknemmelighed. Vi var alle tre rørt til tårer. 

Selvom vi havde flere stop på vestbredden den dag, var alle totalt moste og vi kunne knap komme hurtigt nok tilbage til hotellet. Pyhh, en dag. 

Karnak

Karnak er det største tempel i Luxor - Amun-Ra's tempel. Solguden. Det var engang en hel selvforsynende by og et kæmpe power-center med et stærkt præsteskab. Et sted hvor der foregik kroninger og ceremonier, og med en 3 km lang allé af sphinxer, som gik fra Karnak til Luxor-templet. Til processions-optog.

Karnak var sidste år et af de steder, hvor jeg skulle hente en energi, jeg havde lagt fra mig, da jeg som præstinde døde (blev myrdet) på tempelområdet. Sidste år var mødet med Karnak derfor lidt anstrengt - både for mig og min mand, som også i det liv havde mistet mig til det spirituelle arbejde - og jeg måtte igennem et par tests via vagterne derinde ifht at sige til og fra og at stå solidt i mit lys.

Denne gang oplevede vi, at El Morya (1. stråle for Guds højere Vilje og lederskab) var med os, og vi oplevede, at det var en 1. stråles kraft, der skulle aktiveres på stedet. Kraften og Viljen til at indtage sin plads og stråle rent og klart.

Bortset fra at gruppen blev væk fra hinanden, og at een i gruppen måtte igennem de samme tests, som jeg var igennem sidste år, så var gensynet med Karnak fantastisk! Det er et smukt tempel! Og det var betryggende at mærke, hvor langt jeg var kommet ifht sidste år. Der var ingen vaklen, og vagterne (ofte tidligere præster fra templerne) holdt sig på afstand. 

Ligesom ved Dødetemplet oplevede vi, at der i mødet med Karnak lå tilgivelse og frisættelse af mange sjæle, der har siddet fast, fordi de kom til at bruge energi på misforståede måder, eller indgik i ofringer i troen på, at de gjorde det rette.

Da vi samledes som gruppe for arbejdede, oplevede vi, hvordan den azur-blå flamme og den lyserøde/magenta flamme smeltede sammen og skabte de smukkeste violette/lilla farver over hele tempelkomplekset. Især over de to obelisker, der ligesom dødetemplet blev designet af Hapshepsuts artitekt som et overdrevet udtryk for status og power. Vi følte at der skete en rensning af dem, så de i stedet kan være antenner for Lyset.

Det var en naturlig fortsættelse efter arbejdet ved Luxor og vestbredden hvor vi havde arbejdet på at rense og tilgive de forvrængede udtryk for det feminine og maskuline.

Mange af templerne bærer den dobbelthed af lys og mørke. Mange af mestrene inkarnerede i Egypten som nogle af pharoaerne - fx Kuthumi som Thutmoses III, Serapis Bey som Amenhotep III og Ramses II, og El Morya som Seti I (som jeg mærker dem). Men samtidig var det en periode i Jordens historie med mange magtkampe og manipulation og sort magi. Sikke en kontrast.

 Dendera

Dendera-templet bar en anden energi, end vi havde mødt andre steder. Her fandt vi en afdeling med inskriptioner af rosenkorset og af fredsduen. Parellelen til katharerne, de sande tempelriddere af hjertet og essæerne var slående.

Selve hovedtemplet havde store søjler med aftegninger af the Hathors - et stjernefolk, der gik åbent blandt os i Atlantis og det Gamle Ægypten. Deres energi giver følelsen af dans, glæde, nydelse og fejring af livet. Loftet var udsmykket i klare lyse blå farver. Templet er det bedst bevarede i Egypten, og alligevel slog det os, at nogle har forsøgt at mejsle ansigterne væk på Hathors-aftegningerne.

Oppe på templets tag fandt vi et rum, med loftstegninger af den guddommelige moder og barnet. Her sad jeg i meditation og mærkede stjerneenergi strømme igennem. Energien føltes tantrisk, og at de andre fik følelsen af Isis/Osiris, der undfangede Horus-barnet.

Temaet omkring den sande forening af maskulin/feminin blev tydelig. Pludselig kunne vi se en naturlig sekvens i arbejdet:

De første to dage, Luxor og Vestbredden: Renselse og tilgivelse af forvrængede udtryk for samspillet mellem kønnene
Karnak: foreningen mellem det rene maskuline og feminine
Dendera: Undfangelsen af Horus-barnet

Vi bad om at templets oprindelige stjerneenergi blev gen-aktiveret. Dette medførte en forening mellem krop og sjæl - og mellem menneske og vores stjerneaspekter. Det at kunne bære vores højere lys og kærlighedsfrekvenser fully EMBODIED i livet og dagligdagen. Dvs opfyldelsen af formålet med udviklingen på Jorden: kristus-bevidste væsner eller det færdigudviklede menneske i Guds billede.

I bilen på vej hjem mærkede jeg varme, fylde og glæde i livmoderen. Mere end jeg før har oplevet. Nu kunne vi kun gætte på, at der skulle ske en symbolsk fødsel af Horus-barnet dagen efter som afslutning på arbejdet. Og vi mærkede, det skulle finde sted i Luxor-templet. Der hvor vi startede.

Samme aften gik vi langs Nilen og så den smukkeste solnedgang med ret utrolige sky-formationer. Det lignede, at en gylden by kom frem. Vi tolkede det som en velsignelse og bekræftelse på vellykket rejse og arbejde.

Luxor-templet

Næste morgen stod vi tidligt op og vendte tilbage til Luxor. Arbejdet havde været lidt hårdt, da vi var der den første dag. Igen det med kontraster og forvrængninger, der skulle renses op, så templet kan blive fuldt alignet til sit højeste formål. Ellers elsker jeg Luxor-templet - det føles hjemligt for mig - og jeg kan godt lide de smukke høje søjler og mange statuer af Ramses II. Templet blev startet af Amenhotep II og afsluttet under Ramses, så det består af tre afdelinger. Den sidste morgen i Egypten følte vi, vi skulle lave lysarbejdet i den ældeste afdeling. Det gik denne dag let og ubesværet. Vi var der ved Solopgang, og mærkede Sol-gralskoderne glide nemt igennem vores gruppe-gral og ned i kronen på hver af os. 

KH Mette

Del siden